- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Familielejr 2021
20. oktober 2021 kl. 17:00 - 24. oktober 2021 kl. 13:00
Fem dage fyldt med hygge, skov, lege, samvær, inspiration, socialt samvær og tid til Gud og hinanden.
Stedet er Himmerlandsgården ved Als Odde med god plads i programmet til at være sammen og nyde den dejlige natur i området.
Morgen og aften bliver der andagter, sang og åndelige input, og i løbet af dagen kan man hygge sig med de andre familier, eller vælge nogle aktiviteter på eller uden for området. Vi gentager succesen med bål, kreaværksted, udendørslege og traktorture rundt på grunden.
Der bliver også oplæg for de voksne, så de kan få nye input med sig hjem fra professionelle undervisere.
Programmet giver plads til, at I selv kan tage nogle initiativer. Forrige år var der nogen, der lavede pyjamasparty for de store børn, og Den Sorte Bagedyst opstod også på initiativ fra deltagere. SABUS laver rammer og dagsprogram, men I må meget gerne byde ind med tiltag, så det bliver en lejr, der taler til jer, og som I får medindflydelse på.
Tilmeldingsfrist er 10. oktober.
Bemærk: Der er nu udsolgt for væreler i Hovedbygningen (Annekset), og der kan derfor kun bestilles plads i Bjælkehytten.
Tilmelding er lukket
Download powerpoint reklame her.
Ankomst:
Der er ankomst fra onsdag kl. 17. Angiv venligst i tilmeldingen, hvornår I forventer at være fremme. Man kan også tilmelde sig kun til weekenden.
Mad:
Maden bliver lacto-ovo-vegetarisk. Har du særlige diætbehov, så giv venligst besked ved tilmelding. Første måltid serveres onsdag kl. 18. Sidste måltid er søndag morgen med mulighed for at smøre madpakke til turen.
Der serveres tre hovedmåltider om dagen, og der er mulighed for frugt/let servering imellem måltiderne.
Overnatning:
Hver familie får eget værelse. Først tilmeldte får værelse i Hovedbygningen. Hvis der er flere tilmeldte åbner vi hytter og/eller Bjælkehytten. Der er toilet og bad på gangen. Er man mere end 4 i familien må man påregne at have nogen sovende på gulvet, da der kun er få værelser til 6 personer.
Der er håndvask på værelserne i Hovedbygningen, så husk håndsæbe, håndklæde og håndsprit til at have på værelset.
Husk at tage med:
Håndsæbe og håndklæde til vask på værelset
Håndsprit til værelset og/eller lommen
Dyner og puder
Lagner og sengelinned
Håndklæder
Udendørstøj der passer til efterårsvejret
Indendørssko
Evt babyseng
Jeres gode Corona-manerer
Rengøring og afrejse:
Ved afrejse søndag middag skal værelset I har boet på være rengjort efter anvisningen på værelset.
I løbet af lejren deles vi om at gøre toiletter/bad, fællesarealer og kontaktflader rene.
Ved afrejse skal alle fælleslokaler ryddes op og skrald skal tømmes. Men selve rengøringen betaler vi os fra.
Dyr:
Der er ikke mulighed for at medbringe dyr, med mindre I selv har campingvogn med og bor i den. Hunde skal ALTID holdes i snor, når de befinder sig på Himmerlandsgårdens område, og må ikke komme ind i bygningerne.
Rygning mm:
Som alle SABUS' arrangementer er også familielejren røg-, alkohol- og rusmiddelfri.
Læs mere om Himmerlandsgården her.
Coronatiltag (Oprettet 10. august 2021 - opdateret med teststed 28. september 2021 - opdateret 14. oktober ang. test fredag)
Pr 1. august er vi ikke underlagt særlige restriktioner fra myndighederne ved afholdelse af lejre, men skal overholde de generelle bestemmelser. Vi vil gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en god og tryg lejr, og derfor er det vigtigt, at I læser følgende inden tilmelding.
For at vi kan få det fællesskab og lave de aktiviteter, som vi synes er essentielt for sådan en lejr, så kommer vi ikke til at inddele lejren i sektioner eller bobler. Derfor vil børn og voksne kunne færdes frit imellem aktiviteter, lokaler og møder og kunne omgås alle på tværs af familier, grupper og aldre.
Derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at undgå at få smitten ind på lejren. Som arrangør kræver vi fremvisning af max 48 timer gammel test ved ankomst til lejren for alle over 2 år – også selvom man er færdigvaccineret. Hvis man ankommer onsdag eller torsdag, skal der testes igen fredag. Det gøres med selvtest fredag middag. Der bliver givet instruktion i, hvordan det gøres.
Vi vil selvfølgelig have fokus på smittereducerende tiltag og sørge for god hygiejne på fællesarealer og ved spisning. Vi beder jer som forældre sørge for, at børnene hjælpes af en voksen ved maden, og at I hjælper dem med god håndhygiejne hele lejren igennem.
Ved symptomer på Covid-19 (se nederst) kontaktes Anne-May Müller straks telefonisk på 2972 9780, og hele familien vil få tildelt et isolationsværelse i Bjælkehytten med fuld forplejning, indtil alle i familien har fået negativt svar på PCR-test (med mindre I vælger at køre direkte hjem).
Kommer der smitte ind på lejren, må alle anses som nære kontakter, uanset om I mener I har været tæt på dem, der tester positiv. Vi forventer, at I efterfølgende følger Sundhedsstyrelsens gældende anbefalinger om isolation og test og hjælper med smitteopsporing.
Ved ét PCR-bekræftet tilfælde vil hele lejren blive lukket ned. Der kan opnås refusion ved isolation eller nedlukning inden fredag den 22. oktober kl. 12. Derefter må egen forsikring overtage (så en god idé at tjekke egen police inden ankomst).
For at imødekomme usikkerhed omkring tilmelding, giver vi ekstraordinært mulighed for, at I som deltagere kan få refunderet jeres tilmeldingsgebyr frem til og med fredag den 15. oktober kl. 12.00, hvis I selv vælger at afmelde jer lejren. Igen er det en god idé at tjekke egen rejseforsikring.
Vi ønsker at skabe så normal en lejr som muligt og håber, at I vil hjælpe til med at sprede håbet – ikke smitten!
Typiske symptomer på Covid-19 er:
Feber
Tør hoste
Vejrtrækningsbesvær
Træthed
Tab af smags- og lugtesans
Muskelsmerter
Ondt i halsen
Nogle kan også opleve andre symptomer, som for eksempel kvalme og opkast. På det seneste er opstået særlig opmærksomhed på forkølelse, snot og hovedpine som tegn på delta-varianten.
Symptomerne kan variere fra person til person, og symptomerne, for eksempel om man har feber eller ej, kan ikke udelukke, at man har COVID-19.