- Denne begivenhed er allerede afholdt.
SABUS ledertræning på Samsø
25. oktober 2019 kl. 18:00 - 27. oktober 2019 kl. 14:00
OBS: Tilmeldingsfrist allerede 15. september kl 23.55.
Pris 2000 kr (ansøg evt. om nedsat gebyr)
Der er lagt i ovnen til et brag af en ledertræningsweekend – i år på Samsø!
I SABUS er det første gang vi afholder ledertræning for både spejderførere, lokale ungdomsledere og børnebibelklub-ledere på én gang. Det bliver på samme tid en weekend med tid til uddannelse, åndelig refleksion og hygge og samvær. Du, som deltager, kan bruge weekenden til at styrke dit personlige lederskab for de børn og unge du er leder for i din lokalforening eller spejdertrop. Det kan også være at du blot er børnebibelklub-leder i din menighed og trænger til at få fornyet energi i dit arbejde med kirkens børn, uden at I har oprettet en SABUS-lokalforening – denne weekend er også tiltænkt dig!
Vi kommer til at have lidt mere luksus end det vi måske er vant til. Weekenden finder sted i et hotel og madhus i Brundby på Samsø: rumogrooms.dk. På stedet serverer de mad lavet på lokale grøntsager – ja, de har faktisk deres egen køkkenhave! Maden bliver vegetarisk (hvis du har brug for andre særlige kosthensyn, angiv det i tilmeldingen). Vi bliver indlogeret på forskellige hyggelige værelser med opredning – ingen sovesale. På den måde har vi anledning til at fokusere på det vi er kommet for, uden at få dårlig nattesøvn.
Vi får besøg af Anne Thompson, som er kursusleder for Cliff College. Hun afholder kurset om Børns åndelige udvikling og tro på Kolding Internationale Højskole*. Som præst i Metodistkirken i Vejle og Århus har hun erfaring med hverdagen i en menigheds liv og de muligheder og udfordringer, der hører med til at være kirke for og med børn og unge mennesker. Anne er en dygtig formidler og kompetent underviser, der formår at omsætte teori, så det er muligt at reflektere over det i praksis. Anne har en Master of Divinity (en præsteuddannelse) og har færdiggjort en uddannelse i Children, Mission and Ministry fra Cliff College, England.
Trods efternavnet er Anne pæredansk, så hun taler så alle kan forstå hende. Hun er desuden mor til to drenge og har derfor både hverdagen som småbørnsfamilie og ønsket, om at give den kristne tro videre på en levende og relevant måde, tæt inde på livet. Man kan også læse hendes blog her: digogmigogvitro.dk. Udover Annes oplæg lørdag formiddag, kommer hun også til at afholde en workshop på linje med flere andre om eftermiddagen. Se mere om det og meget andet i det foreløbige program i fanen nedenfor.
Tilmelding foregår ved at den enkelte lokalforening/menighed tilmelder et team på 2-4 personer, via NemTilmeld her:
Eller via linket her: www.sabus.nemtilmeld.dk/10/. Pris: 2000 kr per person
For lederteams, der ikke tilhører en kommunalt registreret folkeoplysende forening, er det muligt at ansøge om nedsat gebyr. Det vil i så fald give et endeligt deltagergebyr på 500 kr for den enkelte. OBS: Tilmeldingsfrist allerede 15. september kl 23.55, fordi hotellet ikke har plads til mere end 30 overnattende gæster, så resten skal indlogeres på hyggelige lokale gæsteværelser i gåafstand fra hotellet. Se mere i fanen nedenfor.
*Se mere i linket her: https://iabc.dk/kursus/boerns-aandelige-udvikling-og-tro-2019
Program
Fredag
20.30 Jyllandsfærgen ankommer i Sælvig
20.40 Sjællandsfærgen ankommer i Ballen
20.45 Velkomst/tjek ind
21.00 Suppe/brød/kaffe/te/snacks alt efter appetit
21.30-23.00 Andagt v/Bjørn Ottesen og aftenhygge med band
Lørdag
8.30-9.30 Morgenmad
9.30 Oplæg v/Anne Thompson, kursusleder fra Cliff College og præst i Metodistkirken
Alle mennesker er åndelige væsner. Fra vi er ganske små stiller vi spørgsmål til vores liv, vi har brug for mening og vi føler kontakt med os selv og andre bl.a. gennem kunst, natur og bevægelse. Åndelighed handler om de eksistentielle spørgsmål i tilværelsen, og det handler om troen på Gud. Men hvordan kommer det til udtryk hos børn? Og hvordan forholder vi os i et kristent børne- og ungdomsarbejde til børns åndelighed? Anne Thompson vil fortælle om børns åndelighed, hvordan vi kan bruge forskellige greb i spejder-, børne- og ungdomsarbejde til at hjælpe børn med at udtrykke deres åndelighed.
Endelig kommer formiddagens oplæg til at handle om vores rolle som ledere i forhold til børns åndelighed og dermed også tro. Anne Thompson underviser med stor viden og inddrager både egne erfaringer og forskning og lægger op til refleksion undervejs. Spids blyanten og vær klar til at få sat ord på det, du ikke vidste, at du ved. Du går fra formiddagen med konkret viden, der kan omsættes direkte i dit arbejde med børn eller unge i SABUS.
12.00 Frokost
13.00 Udflugt
15.15 Kage og intro til workshops
15.30 Workshop 1-2-3 (se mere i fanen ovenfor)
16.30 Workshop 4-5-6
18.00 Aftensmad
19.00 Andagt v/Bjørn Ottesen og aftenhygge med band
20.30 Aftenhygge med drinks, snacks og kaffe/te
Søndag
8.30-9.30 Morgenmad
9.45 Oplæg og workshop m/Simon Poulsen, organisationskonsulent i DUF
11.45 Frokost
12.45 Afrejse
13.15 Jyllandsfærgen afgår fra Sælvig
14.05 Sjællandsfærgen afgår fra Ballen
Tilmelding foregår ved at den enkelte lokalforening/menighed tilmelder et team på 2-4 personer* her:Tilmeld her
OBS: Tilmeldingsfrist allerede 15. september kl 23.55
...fordi hotellet ikke har plads til mere end 30 overnattende gæster, så resten skal indlogeres på hyggelige lokale gæsteværelser i gåafstand fra hotellet.
For at deltage på ledertræningsweekenden, skal du altså anmode din lokalforening eller menighed om at være en del af det team, der bliver sendt afsted. Tag fat i din tropsfører eller menighedsbestyrelse. Deltagergebyret er 500 kr. pr. person. Det er op til den enkelte lokalforening om lokalforeningen eller deltageren selv betaler gebyret. Vi vil opfordre den enkelte til at lokke to til tre andre fra menigheden/lokalforeningen med til Samsø, sådan at flere i lokalforeningen har de nye erfaringer med fra weekenden.
*Når vi nærmer os tilmeldingsfristen, vil det være muligt at sende flere fra lokalforeningen afsted såfremt, der stadig er ledige pladser.
Vi vil anbefale at samle en bil med 4-5 personer - det er en anelse billigere end gå-billet. For at deltage til alle aktiviteter hele weekenden er det nødvendigt at nå denne færge:
-
Hou Færgehavn kl. 19.30
Overfarten tager 60 minutter. Man skal blot være der 10 minutter før. Angiv om du tager denne færge i tilmeldingsformularen på NemTilmeld. Tager du ikke denne færge kan du se den øvrige sejlplan her:
www.tilsamsoe.dk/sejlplan-2019/
Vi har oprettet en facebook-gruppe så I kan koordinere jeres samkørsel her: https://www.facebook.com/groups/sabusledertraening2019/
Vi vil anbefale at samle en bil med mindst 3 personer (op til 9) - det er klart billigere end gå-billet. For at deltage til alle aktiviteter hele weekenden er det nødvendigt at nå denne færge:
-
Kalundborg Færgehavn kl. 19.20
Overfarten tager 90 minutter. Man skal blot være der 10 minutter før. Angiv om du tager denne færge i tilmeldingsformularen på NemTilmeld. Tager du ikke denne færge kan du se den øvrige sejlplan her:
Vi har oprettet en facebook-gruppe så I kan koordinere jeres samkørsel her: https://www.facebook.com/groups/sabusledertraening2019/
OBS: Workshops vil blive løbende afsløret efterhånden som der bliver sat navn på og de kommer helt på plads...
Workshop 1 - Bibelklub, Anne Thompson: Opmuntrende samtale
At være leder eller lærer i en bibelklub kan være ensomt, slidsomt og samtidig givende og meningsfyldt. Derfor vil vi i denne workshop gøre brug af, at vi er flere ledere samlet, der kan dele udfordringer, gode råd og opmuntringer med hinanden.
Anne Thompson, der vil lede samtalen, vil samtidig komme med nogle bud på, hvad der rører sig i børns liv i dagens Danmark – hvad er det for spørgsmål de stiller, og hvordan kan vi bidrage på en relevant måde? På workshoppen får du en række konkrete tips, tricks og links, du kan tage med hjem.
Workshop 2 - Spejdere...
Om...
Workshop 3 - Ung/teen, Bjørn Espen Holtse: Kan jeg være en rollemodel?
Mange, der er gået ind i kirkens frivillige arbejde med teenagere, har før eller siden haft sine spekulationer vedrørende deres egen rolle som forbillede. Det har Bjørn Espen selv haft både i sin tid som frivillig leder og sidenhen også som ansat TEEN afdelingsleder. Det er også hans oplevelse (og frygt), at flere går og tumler med dens slags spekulationer i det skjulte. Men behøves det at være sådan? Med denne workshop ønsker Bjørn Espen at være med til at skabe en samtale om nogle af de spørgsmål, som måske for sjældent bliver bragt frem i det åbne. Er vi gode nok? Hvordan skal vi kunne være rollemodeller, når vi selv kæmper med vores egne liv? Hvad stiller vi op, hvis vi tvivler på os selv – eller måske endnu værre tvivler på Gud? Oveni vores egen selvransagelse kan vi også opleve at blive konfronteret med andres forventninger og holdninger, som desværre også kan blive italesat på mindre konstruktive måder. Er vi som kirke god nok til at skabe et godt og sundt miljø at være frivillig leder i?
Som en del af samtalen kommer Bjørn Espen konkret til at udfordre det negative mærkat, som tvivlen har fået i vores kristne sammenhæng. Desuden ønsker han at gribe de input og oplevelser, I måtte sidde med og evt. ønsker at få snakket om.
”Lad os være et fællesskab, hvor åbenhed og autenticitet ikke bare er plus ord, men noget vi faktisk praktiserer."
Workshop 4 - Anne Thompson: Hvad er børns plads i fællesskabet?
Hvornår er kirke, spejder eller andet vi gør i en kristen børne- og ungdomsorganisation for alle generationer? Det spørgsmål kan vi kun besvare, hvis vi tør kigge på, hvad vi mener om børns evne til at tro på og kende Gud, mener Anne Thompson, der selv er præst og mor til to. Anne vil tage et spadestik dybere ned i emnerne, der blevet talt om ved oplægget om formiddagen og lægge op til en samtale om, hvordan vi giver plads til at børn og unge aktivt tager del i fællesskabet.
Samtalen tager dels udgangspunkt i erfaringer fra forskellige sammenhænge, der er lykkedes med at være kirke for alle generationer, dels i forskning, der viser, at voksne er nødt til at bruge tid på at lære børn at kende, hvis børn og unge skal kunne tage den kristne tro til sig som deres egen - og det er svært at gøre, hvis vi ikke er sammen på kryds og tværs.
Workshop 5 - Bjørn Ottesen: Åndeligt lederskab
Bjørn vil facilitere en workshop, hvor vi kommer ind på:
- Hvordan bliver man et menneske som er værd at følge?
- Hvorfra kommer en åndelig dybde som øver indflydelse i andres liv?
- Kan jeg være med der Helligånden gør ting i menneskers liv?
- Hvordan kan jeg have en åndelig indflydelse over børn og unge?