AYC 2026 – ungdomskongres for dig mellem 16-30 år
Af Dorte Thyregod Svendsen
Sådan et arrangement, det laver da bare sig selv, gør det ikke? Og en dag ser jeg et link hvor jeg kan melde mig til, og så kører det vel bare, ikk? Eller… i denne omgang flyver vi nok.
MEN NEJ! AYC laver langt fra sig selv! Det tager måneder, ja faktisk år, at planlægge så stort et arrangement. Den 6. til 8. oktober mødtes Steering Commetee igen for at få flere detaljer af programmet på plads. Denne gang gik der meget tid med at snakke om musik og bands. Sangere og workshops. Og lad mig bare sige, at ”det bliver godt”!
Steering Commetee består af et mindre antal repræsentanter fra både TED og EUD, og her sidder undertegnede og repræsenterer egentlig hele norden i planlægningen. Og så foregår der naturligvis en masse anden planlægning i samarbejde mellem de deltagende lande, hvor Danmark, Norge og Sverige står for Day and Night Lounge. Både at planlægge og afvikle de to elementer under AYC26.
Lige efter Steering Cometee mødet mødtes alle ungdomslederne i TED også i Spanien (ja, det er faktisk lige så billigt at møde i Spanien, som det er at flytte alle deltagerne til et af de nordiske lande…) så Jadanna fik mulighed for at besøge stedet i Valencia, og sammen med Camilla fra Norge, se på nogle alternative overnatningsmuligheder, hvis man overvejer ikke at sove i telte i store haller.
Planerne for AYC26 skrider fremad. Der har været udfordringer på vejen, men vi er snart klar med detaljer. Tema, tilmelding, program og priser. Men en ting er sikkert. Du kan lige så godt sætte KÆMPE KRYDS i kalenderen fra den 4.-8. august 2026!
