Hvad kan Børnebibelklubben tilbyde dit barn?
Gennem fortælling, sang, aktiviteter og samvær med jævnaldrene, vil vi gerne være med til at formidle den kristne tro til børnene på en letforståelig måde, der passer til børnenes forskellige alderstrin. Vi mener, at den kristne tros værdigrundlag kan støtte dit barns udvikling, når det gælder selvværdi og selvværdsfølelse. Dit barn er noget enestående og særligt, og der findes en mening med netop dit barns liv.
Skal dit barn i bibelklub?
Hvad er bibelklub? Formål, praktisk, kontakt
Idéer I kan lave derhjemme
Hvordan får dit barn en god kirkeoplevelse?
Skal dit barn i bibelklub? Hjerteligt velkommen, der venter mange gode timer forude med et dedikeret børneteam i trygge omgivelser.
Bibelklubbens formål er at formidle den kristne tro til børn på en letforståelig måde, der passer til børnenes forskellige alderstrin. Vi mener, at den kristne tros værdigrundlag kan støtte dit barns udvikling, når det gælder selvværdi og selvværdsfølelse. Dit barn skal vide at det er enes
tående og særligt for Gud, og der findes en mening med netop hans eller hendes liv. Det er en ballast bibelklubben kan være med til at give dit barn.
Bibelklubben varer for det meste en time og løber af stablen lørdag formiddag. Her er alle børn velkomne, uanset hvor tit de kommer og hvilken baggrund de har. Programmet består oftest af fortællinger, sang, aktiviteter og samvær med jævnaldrene.
Godt at vide
I mange bibelklubber samler man en lille pengegave ind, til børn i udviklingslande for eksempel, så børnene lærer om socialt ansvar fra de er helt små. Derfor kan I opleve at de andre børn har fem, ti kroner med til dette formål.
Det er muligt at forberede dit barn på det tema der bliver gennemgået i bibelklubben inden I kommer. Mange bibelklubber bruger Gracelink materialet, hvor man også kan få et forældrehæfte med forslag til aktiviteter i løbet af ugen. Det er dog meget forskelligt om forældre vælger at bruge disse hæfter, så dit barn kan sagtens følge med i bibelklubbens program uden forberedelse.
Alle der har med børn at gøre inden for adventistkirkens arbejde har afleveret en børneattest, det betyder at politiet har tjekket at de ikke har været anmeldt for misbrug af børn tidligere. Derudover har Adventistkirken klare retningslinjer på området og gør meget for at beskytte de børn der er i vores varetægt. Læs retningslinjerne her.
Har du nogen spørgsmål? Find din lokale bibelklubleder her og føl dig fri til at tage kontakt, vi er alle glade for at kunne hjælpe.
Kirkebegynder?
Hvis dit barn ikke er vant til at komme i kirke kan det være en rigtig god ide at forklare hvad der skal ske på forhånd, på den måde v
ed ham eller hun hvad man kan forvente.
Hvor lang tid tager det?Hvad skal der ske?Hvordan plejer folk at opføre sig når man er i kirke, skal man bøje hovedet når man beder? Og hvorfor løfter præsten hænderne når han velsigner menigheden? Det er vigtigt at understrege at der er mange måder at opføre sig ’korrekt’ i en kirke, men samtidig forklare nogle af de mest normale traditioner, så barnet ikke behøver at være bange for at gøre noget forkert.
Bonus info
Børnebibelklubberne er en del af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark, som har kirker i over 40 byer. Vi har mange års erfaring med at undervise børn. Vi har ud over Børnebibelklubberne også spejderarbejde i en del byer, weekender for teenagere og sommerlejre for børn hvert år. Adventistkirken driver også en del friskoler, en efterskole og et gymnasium i Danmark