SABUS er en landsorganisation med lokale SABUS-foreninger rundt om i hele landet, der hver især har sit eget præg og fokus på, hvordan der arbejdes med børn og unge i deres område. Når du melder dig ind i SABUS, så vil det ske til én af disse lokalforeninger. På den måde giver du en hånd direkte til alt det, der sker i dit lokalområde.
Dit medlemskab giver dig…
lokalt ejerskab over aktiviteter for børn & unge i dit område
gode rabatter på alle nationale og regionale SABUS-arrangementer
adgang til direkte nyheder om SABUS’ aktiviteter på landsplan
taleret ved SABUS’ repræsentantskab
Aktivt medlemskab eller støttemedlem?
Når du vælger den lokalforening, som du ønsker at støtte, så vil du møde en række forskellige kategorier af medlemskaber. Hvert medlemskab har sin egen pris, som er blevet vedtaget af den lokale forening i dit område. Disse priser repræsenterer et aktivt foreningsliv, hvor de medlemmerne er med til at finansiere og drive alle de aktiviteter, som tilbydes børn og unge i deres område. Du kan vælge aktivt at støtte disse aktiviteter, men du kan også vælge bare at blive støttemedlem. Det betyder, at du bliver registreret som passivt medlem af den lokale forening, men samtidigt bliver du også medlem af SABUS-landsorganisationen, og får dermed de samme medlemsfordele i form af rabatter på landsdækkende ture og lejre.
Effekten af dit medlemskab
Dit medlemskab er med til at sikre, at vi som landsorganisation kan få tilskud til alle de resurser og aktiviteter, der er med til at gøre SABUS til et stærkt fællesskab, der samler børn og unge fra hele landet. Det høje aktivitetsniveau i SABUS kan kun lade sig gøre, fordi vi har så mange medlemmer fordelt over hele landet. Dit medlemskab er derfor vores garanti for, at vi fortsat kan få del i de midler, som bliver stillet til rådighed for ungdomsorganisationer i Danmark.
NYT MEDLEM: VÆLG DIN LOKALFORENING
Herunder kan du klikke dig frem til netop den lokalforening, som du ønsker at blive medlem af:
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.