Faith in the Field: Missionsrejse til Serbien
Af Maysie Keye
Årets “Faith in the Field” missionsrejse for teenagere, gik til Serbien i efterårsferien.
Vi var involveret i et par ADRA-projekter, som at afholde efter skole aktiviteter for de lokale Romabørn, sortere doneret tøj efter alder og køn (sjovt nok var den tøjforsendelse, vi sorterede, lige kommet fra Danmark**) og hjælpe med at rydde op i et område af en romabosættelse. Romabørnene gjorde virkelig indtryk på vores gruppe, fordi de var så åbne lige fra starten og krammede os, før de overhovedet kendte vores navne. Man ville ikke kunne se ud fra deres smukke smil og entusiasme, at de havde en så grundlæggende og vanskelig hjemmesituation. I nogle tilfælde boede de mere end 10 personer på ét værelse, hvilket var mindre end et standardværelse.
**Tak til Adventistkirkens Hjælpe Arbejde (AHA) i Nordjylland!**
Vi stod også for sabbatsskole og gudstjeneste i den lokale kirke. Det var et højdepunkt at se deres medlemmer træde ud af deres komfortzone og turde prøve nye måder at tilbede på. En dame sagde endda, ’sikke en fantastisk og interaktiv gudstjeneste! Der var ingen mulighed for at falde i søvn på kirkestolene.’ (Vi fik også prøvet lokal hjemmelavet serbisk mad til fællesspisningen efter kirken – lækkert!)
At se vores team træde ud af deres komfortzone og turde prøve nye ting og være så “go with the flow” (som vi oplevede er en nødvendig holdning, når man besøger Serbien) var endnu et højdepunkt for mig at opleve. Men lad os høre nogle af deres tanker om turen:
Turen var…
’lærerig og givende, og jeg tager derfra med endnu en dybere forståelse og indblik i kulturforskelle og ikke mindst hvor privilegeret jeg er for at leve i Danmark med alle de muligheder, jeg har. Efter sådan en tur står jeg tilbage med en dyb taknemlighed, ikke mindst fordi jeg har muligheden for at rejse, men også en stor taknemmelighed over det privilegerede liv jeg har derhjemme.’ – Anna
’Unik. det var som om man allerede var venner med de folk man mødte hinanden, men vi aldrig havde set og vi kunne forskellige sprog.’ – Veronika
’ en uforglemmelig og øjenåbnende oplevelse, som gav mig en dybere forståelse for, hvordan mennesker lever under helt andre vilkår end dem, jeg selv kender.’ – Rebecca
Husk, at du ikke behøver at være på missionsrejse i et andet land for at træde ud af din komfortzone, dele din tro ’in the field’ og turde prøve nye ting.
