SabChat
Hvad er SabChat?
SabChat er lavet som et bibelstudium for teenagere, udarbejdet af teenledere i de nordiske lande. Hver sæson (1 års bibelstudier) består af 12 forskellige temaer, et tema pr. måned. Et tema bliver præsenteret ud fra fire forskellige vinkler og tekster fra Biblen. Materialet behøver ikke arbejdes igennem kronologisk. Man kan vælge temaerne i den rækkefølge, man har lyst til. Hvert bibelstudie består af en passage fra bibelen (som læses) og nogle refleksionsspørgsmål.
Målet med SabChat er at lade teenagere have tid til at tænke og reflektere over det aktuelle emne og det perspektiv, Biblen giver i de udvalgte tekster. Det er ikke målet at finde frem til de ”rigtige” svar. Spørgsmålene er derfor også forsøgt formuleret på en åben måde for at give plads til tankeprocessen og starte en samtale.
Det er et ønske med SabChat, at teenagere bliver fortrolige med at læse forskellige tekster fra Biblen. Også tekster der ikke nødvendigvis er let forståelige, og som derfor udfordrer os, når vi prøver at forstå dem.
Læs mere her! SabChat – SABUS.DK