SABUS-dag – en dag for dig, som har et hjerte for børn og unge
Har du et hjerte for børn og unge? Har du lyst til at gøre en forskel – eller er du bare nysgerrig på, hvad SABUS egentlig er og kan? Så er denne dag for dig.
Af Dorte Thyregod Svendsen
Søndag den 19. april inviterer vi til Børn-, Unge- og Spejderdag og repræsentantskab. Og du er personligt inviteret. Ja, også selvom du ikke allerede er engageret i en lokalforening. Måske går du med en tanke om at starte noget? Måske vil du gerne bakke op. Måske vil du bare høre, hvad der rører sig. Måske har du gode ideer? Du er velkommen!
SABUS er vores alle sammens forening. Det er ikke “dem deroppe“. Det er os. Det er dig. Det er alle os, der brænder for at give børn og unge gode fællesskaber, stærke værdier og trygge rammer. Foreningen lever gennem det lokale engagement – gennem mennesker, der tager ansvar, får ideer og tør drømme.
På denne dag får du mulighed for at høre, hvad der sker rundt omkring i landet. Du møder andre, der står med de samme glæder og udfordringer som dig. Du får inspiration, konkrete idéer og nye perspektiver. Og måske finder du ud af, at du slet ikke står alene.
Adventistkirken har arbejdet seriøst med strategien for den kommende periode, og den har SABUS også være med til at udforme. Men det handler ikke bare om fine ord. Det handler om din virkelighed. Hvordan kan visionen give mening hos jer? Hvad kan styrke jeres lokale arbejde? Hvad drømmer du om at se ske? Måske handler det endda slet ikke om at gøre noget anderledes? Måske er I allerede i gang med de gode fællesskaber, som så kan blive til inspiration for andre foreninger i landet?
Du får mulighed for at byde ind. For at dele det, du allerede gør. For at påvirke den retning, vi sætter sammen. For sammen står vi stærkere. Når vi deler ideer og erfaringer, vokser både modet og mulighederne.
Om eftermiddagen afholder vi repræsentantskab. Her kan du være med til at præge beslutningerne, høre formandens beretning og få indblik i arbejdet bag kulissen. SABUS er ikke et lukket fællesskab – det er en åben bevægelse, hvor din stemme betyder noget.
Det er en gratis dag. En dag med inspiration, fællesskab og konkret retning. En dag, hvor du kan mærke, at du er en del af noget større.
Så jeg vil spørge dig: Hvad vil du med SABUS?
Kom og vær med. Tag en ven med! For i fællesskabet styrker vi hinanden. Vi glæder os til at se dig!
