ET ÅR FOR HERREN

Om ``Et år for Herren``

“Et år for Herren” er en mulighed for at være frivillig i et år med en lille løn til at dække kost og logi. Ordningen sker i samarbejde med Adventistkirken, der står for ansættelse og løn. Men samtidigt åbner det også op for, at man kan få lov til at arbejde med mange forskellige fokusområder på tværs af SABUS og Adventistkirkens afdelinger.

“Et år for Herren” henvender sig primært til unge, der står mellem uddannelser, eller som netop har færdiggjort sin uddannelse og vil have en pause med en meningsfyldt indhold, før arbejdslivet rigtigt tager fat.

Herunder kan du se, hvordan ordningen er sammensat, og hvilke muligheder den lægger op til.

Arbejdsbeskrivelse

Titel:

Medarbejderens titel er ”Et år for Herren”.

 

Arbejdssted:

Ansættelsesforholdet omfatter samtlige enheder i Adventistkirken.

Der må derudover forventes rejseaktivitet til stævner, medarbejdermøder, årsmøder mm.

 

Arbejdstid:

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Overarbejde kan forekomme, men honoreres ikke. Lønnen er fastsat på baggrund af dette forhold.

Medarbejderen er forpligtet til at anvende sin fulde arbejdskraft til udførelse af de pålagte opgaver i Adventistkirkens tjeneste og til på bedste måde at virke for Adventistkirkens interesser.

 

Lønvilkår:

Kirken udbetaler i denne periode løn til medarbejderen: 4.500,- kr. pr. måned.

 

Adventistkirken tilbyder:

Et arbejdsmiljø med mange udviklingsmuligheder.

Spændende samarbejder med de andre nordiske lande, samt TED.

Stor fleksibilitet i forhold til arbejdstider og arbejdstilrettelæggelse.

Gratis deltagelse på alle arrangementer.

Kost og logi ved aftale.

Transport og forplejning, hvis det er arbejdsrelateret.

Gratis rejser til udlandet.

 

Arbejdsopgaver:

Man kan i høj grad selv bestemme hvad man vil lave.

Kirken kan bruge alle, og der vil altid være et eller andet man kan arbejde med.

 

Mulige arbejdsopgaver:

  • Oversættelsesopgaver
  • Arbejde i en lokalforening eller menighed
  • Planlægge og udføre arrangementer
  • Content management på sociale medier
  • Producere merchandise
  • Redigere hjemmesiden
  • Administrere tilmeldingssiden
  • Producere podcasts
  • Skrive artikler
  • Koordinere internationale og nationale aktiviteter
  • Ledelsesopgaver
  • Alle former for manuelt arbejde
  • Kørsel ift. At hente og flytte ting
  • Udtænke nye ideer og visioner for fremtiden, fx ny SABUS YouTube kanal
  • Programmering
  • Grafisk design
  • Video redigering og podcast redigering
  • Lave mad til arrangementer
  • Kontakte personer

 

Arbejdsforhold:

Det er stort set op til en selv om man vil arbejde hjemmefra, på Vejlefjordskolen, i Nærum eller et helt andet sted.

Man er meget fri, alt kan blive tilpasset efter behov.

 

Udbytte:

Man får et stort netværk af nye kontakter og personer der er villige til at hjælpe en.

Man bliver enormt rig på oplevelser.

Man kommer bag kulisserne og ser hvordan systemet i Adventistkirken fungerer, fx hvordan sætter man et årsmøde op og hvad skal der til for at lave sit eget event.

Man får sig mange gode erfaringer og færdigheder, som man kan tage med sig videre i livet.

Bliv "Et år for Herren"

Kontakt SABUS’ landsleder og hør nærmere om dine muligheder for at blive
“Et år for Herren”.