Om stillingen
Som SoMe-kommunikationsansvarlig får du det overordnede ansvar for SABUS’ SoMe-kommunikation (Instagram og Facebook). Du får en vigtig rolle i at koordinere og sikrer, at vores budskaber bliver formidlet professionelt, rettidigt og med kontinuitet.
Stillingen er på deltid, ca. 8 timer om ugen, med fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden efter aftale.
Som en del af rollen får du mulighed for at opbygge værdifuld praktisk erfaring inden for kommunikation og strategisk formidling. Du træder hurtigt ind i en funktion med stort ansvar og indflydelse, hvor dine idéer kan ses og mærkes direkte i organisationens arbejde. Det er en unik chance for at udvikle dig fagligt og personligt i et miljø, hvor der er plads til at prøve nye ting og vokse med opgaverne.
Stillingen vil, til en vis grad, være sæsonbaseret. Med en høj koncentration af store arrangementer i sommermånederne, og fokus på medlemsregistrering i efteråret, er disse perioder mere intense og kræver højere prioritering.
Dine primære arbejdsområder
Sociale medier (Facebook & Instagram)
Du får et overordnet ansvar for SABUS’ tilstedeværelse på Facebook og Instagram.
Opgaver:
Planlægning, strukturering og systematisering af opslag på sociale medier via SoMe-kalender.
- Benyttelse af Meta Planner, eller anden automatisk SoMe kalender, er vigtigt for at sikre effektivitet og udnyttelse af arbejdstimer. Det faciliterer også, at man kan planlægge indhold 2-4 uger frem i tiden, hvilket sikrer kontinuerlig tilstedeværelse på platformene. Derudover skal planen for opslagene formidles til afdelingslederne.
Udarbejdelse og design af opslag (fx i Canva eller videoredigering)
- Udvikle visuelt indhold i Canva, hvor du både sammensætter billeder, skaber illustrative grafikker og producerer let forståelige opslag. Du får et overordnet ansvar for at skabe SABUS’ visuelle udtryk på SoMe. Derudover kommer du til at redigere videomateriale og omsætte det til engagerende indhold til sociale medier.
Koordinering med afdelingsledere om indhold
- Afdelingsledernes ansvar er at have informationer og evt. råmateriale (billeder/videoer) klar til dig, som kan bruges til indhold på SABUS’ hovedkanal. Det er dit ansvar at strukturere indsamlingen af dette materiale fra afdelingslederne, og løbende være i dialog med dem om indhold til kommende arrangementer. Herunder især vigtigt at sikre indhold til rettidig promovering af arrangementer.
Sikre kontinuitet og tilstedeværelse på SABUS sociale medier.
- Du får ansvar for at sikre en stabil og regelmæssig publicering på SABUS’ hovedkanal, så kommunikationen fremstår aktiv og gennemarbejdet. Samtidig arbejder du for at fastholde en høj og ensartet kvalitet i alle opslag, så intet falder igennem. Du bruger underkanalerne strategisk til at dele og genbruge relevant indhold, der giver et indblik i det arbejde, de enkelte afdelinger laver og på den måde styrke den samlede fortælling om SABUS.
Udarbejdelse af plan for indhold under events (også hvis du ikke selv deltager).
- Du har ansvar for at sikre løbende dokumentation fra arrangementer, både gennem billeder og video, der kan bruges i efterfølgende opslag. Du koordinerer og følger op med afdelingsledere eller andre deltagere for at sikre, at dokumentationen bliver indsamlet fra det givne arrangement, når du ikke selv er til stede. Derudover sørger du for, at der deles stories i realtid fra arrangementer rundt om i landet, så følgere får et aktuelt og engagerende indblik i, hvad der sker i SABUS.
Ekstra fokus: Medlemskab
Du får en central rolle i kommunikationen omkring medlemskab og indmeldelse.
Du fungerer som tovholder på informationsdeling og sikrer, at medlemskommunikationen via sociale medier er tydelig, opdateret og prioriteret. Dette arbejde vil foregå hele året og forberedelse til efteråret vil være særdeles vigtigt.
Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du:
- Er passioneret omkring kommunikation på sociale medier, og brænder for at forbedre SABUS’ tilstedeværelse på disse
- Er selvstændig og kan arbejde med en stor grad af frihed uden daglig ledelse.
- Har drive og tager ansvar for at nå deadlines og opretholde kontinuitet
- Udviser modenhed og autoritet i prioritering af opgaver
- Har stærke koordineringsevner
- Har teknisk forståelse og gerne erfaring med:
- Sociale medier
- Grafiske værktøjer (fx Canva)
- Planlægningsværktøjer og SoMe-struktur
Du skal kunne skabe struktur, sikre kontinuitet og bevare overblikket. Også når flere afdelinger har ønsker samtidig.
Vi tilbyder
- En central og ansvarsfuld rolle i SABUS
- Stor indflydelse på organisationens kommunikation på SoMe
- Fleksibilitet og selvstændighed
- Mulighed for at sætte retning og skabe struktur
- Adgang til Canva og andre værktøjer der kræves for at udføre arbejdet
Er du klar til at tage ansvaret for SABUS’ SoMe-kommunikation og sikre en professionel og sammenhængende tilstedeværelse?
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg stillingen ved at sende en ansøgning og dit CV på mail til [email protected], SABUS leder Dorte Thyregod Svendsen. Vi vurderer ansøgninger og kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest 01/06-26