Tak for din støtte til SABUS!
Af SABUS
Tusind tak til alle, der har hjulpet os med at få børn under 30 år registreret som medlemmer i Syvendedags Adventistkirkens Børn, Unge og Spejderarbejde. Der er mange, der har hjulpet med at ringe rundt til medlemmer, som manglede at betale kontingent, og mange, som har givet af deres egne midler for at sponsorere børn og unge, der ikke har haft midler til at betale selv. Vi har nu et officielt medlemstal på 654 medlemmer under 30 år!
Det betyder, at vi kan søge midler til at fortsætte det høje aktivitetsniveau for børn og unge i Danmark med 3 nationale lejre hver sommer for børn og teenagere og for spejdere i alle aldre. Hertil kommer adskillige regionale og lokale events og ture gennem året. Dertil er der hvert år muligheder for at blive forbundet med andre unge i Norden og resten af Europa, som også får stor støtte fra SABUS for at gøre det let tilgængeligt for alle. Vi udvikler materialer, vedligeholder udstyr og støtter lokale initiativer. Vi giver oplevelser, erfaringer, socialt netværk og åndelig udrustning til børn og unge, som klæder dem på til at blive helstøbte mennesker og aktive efterfølgere af Jesus.
Men alt dette kan ikke ske uden din fortsatte støtte, forbøn og hjælpende hænder. Så tusind tak for alt det, du gør for SABUS! Du er med til at gøre en forskel i børn og unges liv.
