Skal vi? Skal vi ikke? Jo vi skulle da! Dette års spejderlejr blev som mange andre arrangementer i Danmark i år – en lidt anderledes oplevelse end vi havde forventet. Måske mest fordi en del desværre blev forhindret i at deltage på grund af corona. Men vi der var med havde en helt igennem fantastisk uge, med bål, heste, escape room, wild west menu og meget meget andet dejligt spejderliv.