
Rovetur: Alene i vildmarken
5. januar 2024 kl. 16:30 - 7. januar 2024 kl. 11:00

Brænder du for friluftsliv og vilde udfordringer? Ønsker du at komme godt i gang med det nye år, og lader du dig ikke skræmme af kulden?
Tag til Finderup den 6.-7. januar 2024 og deltag i “Alene i Vildmarken”.
Her skal du bygge din egen lejr, tilberede din egen aftensmad og overnatte på et af landets koldeste steder. Men der vil også være mulighed for masser af hygge, pandekager og godt fællesskab i bålhytten før ensomheden i nattemørket.
Tag udfordringen op, og meld dig til her!
Eventyret venter!
Tilmeldingsfristen er søndag den 10. december!
PAKKELISTEN
Listen er vejledende. Det er ikke et krav, at man har alt grejet, men det er et godt råd at være forberedt, og her spiller basisudstyret en vigtig rolle.
- BEKLÆDNING: tøj og fodtøj, der passer til vejret og temperaturen, inkl. varme sokker og en god hue – det hjælper godt om natten
- SOVEGREJ: sovepose, liggeunderlag, tarp/presenning, evt. hængekøje
- LEJRGREJ: kniv, økse, pandelampe/lommelygte, snor, tændstål/tændstikker, optænding
- KØKKENGREJ: tallerken, bestik, krus, Trangia/gasblus/spritbrænder, gryder/pande/kedel, gasflaske/sprit, paletkniv, grydeske
- PROVIANT: Vandflaske, aftensmad, snacks til hygge i lejren, kakao/the/kaffe/saft – varme drikke kan være med til at gøre en kold nat lidt lunere
- EKSTRA: Den der særlige ting, der gør din vildmarksoplevelse helt unik
GODE RÅD I FROSTVEJR
- Sørg for at have hovedet, hænderne og fødderne varme – der slipper meget kropsvarme ud af soveposen, hvis man fx ikke har hue på.
- Sørg for, at din kedel/gryde er fyldt med vand, inden du lægger dig til at sove. En bundfrossen vandflaske kan være svær at varme op, hvorimod du bare behøver at tænde for lejrbålet eller gasblusset, hvis kedlen står klar fuld af vand.
- En varm sten i en sok eller en klassisk varmedunk kan være med til at gøre din sovepose klar til natten.