På fuld tid
er en podcast udarbejdet af Cecilie Kivikoski Kalvåg til TeenConnect 2020. Det betyder dog ikke, at podcastene ikke kan høres efterfølgende. Som menneske kan det være vanskeligt at finde sin plads i tilværelsen, og der er ofte nogle spørgsmål, der ikke bliver svaret på, af den simple grund, at der ikke er nogen der har spurgt. Og hvorfor er det? I løbet af fire episoder forsøger Cecilie at blive lidt klogere på 4 emner, der havde betydning for hende, mens hun voksede op, har betydning for det menneske hun er i dag, og det menneske hun gerne vil blive til.
”Mit håb er, at der er nogen, der kan genkende noget af sig selv i nogle af de problemstillinger, som jeg beskæftiger mig med i podcastene, og måske får lyst eller mod til at starte en ny eller videreføre samtalen. Der skal også være plads til den svære og måske lidt kedelige, seriøse samtale. Jo mere vi kan snakke om det, desto mere spændende tror jeg, at det kan blive.”
– Cecilie Kivikoski Kalvåg